Anvisning om overfladebehandling af træværk, 2019-03-01
Opdateret 2026-08-15
Se Word udgave her.
Udførelse af malearbejder
Vedligeholdelse af udvendige træflader udføres som anvist i Ordensreglementet “Bebyggelsens udseende og omfang”, pkt. 2.
Bestyrelsen og/eller en initiativgruppe organiserer malerarbejdet, der enten udføres af maler efter indhentet tilbud eller af den enkelte ejer.
Maler leverer al træbeskyttelse i de rigtige farver og kvaliteter for at sikre ensartede overflader og holdbarhed. For ejere, der selv udfører malearbejdet, afregnes forbrugt træbeskyttelse direkte med maler.
Vinduer og døre i husene på både Gl. Strandvej 46-48 og Stejlepladsvej 1 A-P
Mahogni behandles udvendigt med en olieholdig, transparent træbeskyttelse (terpentin baseret) for at bevare træets naturlige udseende og for at opnå den rette dybde (glød) i overfladen.
Træværket skal være afvasket, rengjort, renset (slebet) og tørt før overflade-behandling. Behandlingen udføres med 2 lag transparent træbeskyttelse på alle vandrette flader og 1-2 lag på alle øvrige flader efter behov. Der anvendes:
- Nordsjö Tinova Traditionel Allround Oil, Farve: 604 Pine GORI, transparent (specialfarve)
Er træværket nedslidt med synligt bart træ skal partierne slibes og forbehandles med en terpentinbaseret grunder, fx Nordsjö Tinova Wood Base Oil.
Vinduer og døre males hver andet år efter aftale, se Ordensreglementet “Bebyggelsens udseende og omfang”, pkt. 2.
Skure og havelåger på Gl. Strandvej 46-48
Skure og havelåger behandles med en olieholdig, dækkende træbeskyttelse (terpentin baseret) for at opnå den bedste vejrbeskyttelse og de længste vedligeholdelsesintervaller.
Træværket skal være afvasket, rengjort og tørt før overfladebehandling. Behandlingen udføres med 2 lag dækkende træbeskyttelse. Der anvendes:
- Nordsjö Tinova Premium Exterior+, Farve: 635 Mahogny GORI, dækkende, halvmat (specialfarve)
Er træværket nedslidt med synligt bart træ skal partierne grundes med, fx Gori 22 eller Gori 44.
Skure og havelåger males hver femte år efter aftale, se Ordensreglementet “Bebyggelsens udseende og omfang”, pkt. 2.
Bræddebeklædninger på Stejlepladsvej 1 A-P
Bræddebeklædninger på bebyggelsens vestside, carporte, skure og plankeværk males med en dækkende, olieholdig træbeskyttelse for at opnå den bedste vejrbeskyttelse og de længste vedligeholdelsesintervaller.
Træværket skal være afvasket og rengjort, behandlet mod alger og tørt før overfladebehandling. Behandlingen udføres med 2 lag dækkende træbeskyttelse. Der anvendes:
- Nordsjö Tinova Premium Exterior+, Farve: 270 Skifer GORI, dækkende, halvmat (specialfarve)
Er træværket nedslidt med synligt bart træ skal partierne grunden med, fx Nordsjö Tinova Wood Base Oil.
Bræddebeklædninger males hver femte år efter aftale, se Ordensreglementet “Bebyggelsens udseende og omfang”, pkt. 2.